Fem film er blevet nomineret til LUX-publikumsprisen 2025. Giv din mening til kende, og vær med til at beslutte, hvem der skal vinde LUX-publikumsprisen: Bedøm de fem nominerede film fra en stjerne (dårlig) til fem stjerner (fremragende).
Indsend din bedømmelse senest inden den 27. april 2025, og få chancen for at vinde en række spændende præmier, f.eks. en rejse til Europa-Parlamentet for at deltage i LUX-prisoverrækkelsen den 29. april 2025 og møde de nominerede films instruktører og filmhold.
Download databeskyttelsespolitikken for LUX-bedømmelsesplatformen.
Om prisen

LUX-publikumsprisen præsenteres hvert år af Europa-Parlamentet og European Film Academy i partnerskab med Europa-Kommissionen og Europa Cinemas. Prisen hylder europæisk film og har til formål at skabe engagement og debat med den bredere europæiske offentlighed om vigtige samfundsmæssige emner, der afspejler vores fælles europæiske værdier såsom demokrati, retsstatsprincippet, pluralisme og ytringsfrihed.
Hvor kan man se de nominerede film?
Europa-Parlamentet arrangerer gratis forevisninger i alle EU-lande. Derudover kan du se filmen(e) ved at købe billet til en forevisning i en biograf i nærheden af dig.
Takket være LUX-publikumsprisen vil alle fem nominerede film blive undertekstet på de 24 officielle EU-sprog.
Klik på filmen for at få yderligere oplysninger om tilgængelige screeningsdatoer, og følg os på Instagram og Facebook for at få de seneste opdateringer.
Læs mere om, hvor du kan se de nominerede filmProgrammet for unge talenter
Europa-Parlamentet har altid lagt stor vægt på at fremme fælles europæiske værdier og kulturel mangfoldighed blandt unge.
Europa-Parlamentet og Europa Cinemas udvælger én ung fagmand pr. EU-land gennem en åben ansøgningsproces.